AFTENSKOLEN | AOF Vendsyssel
0
DE DRØMME
VI DELER
SAMLER OS
Se vores mange kurser

AOF
AFTENSKOLEN

Aftenskolen er en afdeling under AOF Center | Vendsyssel, og vores afdeling er centreret om folkeoplysning, hvor vi tilbyder forskellige kurser og foredrag til alle. Folkeoplysning bygger på et ønske om at skabe mulighed for, at mennesker kan dygtiggøre sig, udvikle sig og indtage en aktiv plads i vores samfund. Oplysning – både fagligt og personligt – er afgørende for, at vi som mennesker kan imødekomme og flytte os med de forandringer, som hele tiden sker i verdenen omkring os.

Fokus
Vi befinder os i en brydningstid, hvor vores samfund er under forandring, og hvor vi i disse år byder mange nye mennesker velkommen til Danmark. Mangfoldighed er netop kendetegnende for Aftenskolen, da vi tror på at fremme lighed og lige muligheder for alle, og derfor er folkeoplysning på tværs af samfundet helt essentiel for at skabe aktive samfundsborgere i fremtiden.

Aftenskolen har ca. 2.500 kursister om året, og fælles for både vores dygtige undervisere og kursister er, at de har en passion for at være en del af fællesskabet og sammenholdet om kurser eller foredrag. Aftenskolens kursusemner er mangfoldige og aktuelle, og vi tilbyder blandt andet kurser inden for:?

  • sprogundervisning
  • motion og bevægelse
  • madlavning
  • musik og sang
  • fagkurser
  • elektroniske medier
  • sociale medier
  • fotografering
  • kreative fag mv.

Aftenskolens vigtigste opgave er at skabe platforme for vidensdeling, debat og refleksion via vores kurser og foredrag, så mennesker får muligheden til at blive klogere på sig selv og på omverdenen. Om det handler om sprog og kultur, rehabilitering, gastronomi eller livstilsændring, har Aftenskolen kurser og foredrag, der kan oplyse og uddanne det enkelte menneske, og danne grundlag for en ny forståelse af sig selv.? Aftenskolen er altid på udkig efter flere dygtige undervisere, som har en passion, de har lyst til at dele med andre.

Praksis
Vores kurser og foredrag breder sig som en vifte i vores kommune, da vi ønsker en forankring i lokalsamfundet. Vi afholder kurser i blandt andet Thise, Brønderslev, Hjallerup, Try, Dronninglund og Asaa. Vi har udover vores almindelige kurser og foredrag, seniorhøjskolerne i Brønderslev og Asaa. Seniorhøjskolerne er meget velbesøgte, og der er et spændende foredrag i god social atmosfære en gang om ugen. Foredrag er som regel i samarbejde med Brønderslev Bibliotek og Mælkebøtten.